Tirsdag den 23. juni 2026 – Sankt Hans tur
Endagsudflugt til Oplevelsescenter Nyvang og middag på Bromølle Kro. På hjemturen ser vi Sct. Hans Bål
Turbeskrivelse:
Vi besøger Oplevelsescenter Nyvang i Holbæk, et levendegjort frilandsmuseum, der med sin imponerende samling og mange frivillige aktører tager os med på en rejse tilbage til de gode gamle dage i tiden 1930-1959. I de ca. 30 bygninger der er på området kan bl.a. opleves et mejeri, slagter, bager m.fl. og lige nu er man i fuld gang med at bygge Badehotellet, der forventes at blive indviet omkring juli 2026.
Ved ankomst til Nyvang kl. 13.00 opleves frilandsmuseet på egen hånd. Der findes en lille el-vogn, som kan hjælpe med at køre hvis nogen er dårligt gående, så alle kan komme med rundt på det store område.
Når Nyvang lukker porten kl. 16.00, takker vi af og kører en fin tur over Munkholm broen og det flotte område ved Elverdammen, ud på de små veje til vi når den hyggelige Bromølle Kro. Her venter en god 2 retters menu.
Er der bål? Det er altid det store spørgsmål til Sct. Hans og det er selvfølgelig afhængig af vind og vejr. Vi håber, at det bliver tørt og stille vejr, så vi kan køre ud og se bål.
Buskaffe og småkager på hjemturen.
Tidsplan og pris:
11.30 Afgang fra Gørlev
11.45 Engvej
11.55 Kalundborg Station
12.00 Esbern Snaresvej ved Kirkegården
12.05 Nørre Allé ved Bøgevej
Udflugtens pris er 450 kr. pr. person og som inkluderer:
1 dags entrebillet til Oplevelsescenter Nyvang
2 retters aftenmenu inkl. isvand ved bordet
Buskaffe og småkage
Buskørsel
Tilmelding
til Palle på 2081 7004 senest 9. juni 2026
OBS: Der er max. plads til 41 deltagere.